Fuldtid

Daglig Leder hos Slotsisen, Kolding

Ansøg inden: 15/03/2022

Slotsisen, Låsbygade 32, 6000 Kolding

Åbne stillinger: 1

Minimum erfaring: 1 år (Foretrækkes), som/fra lignende stilling


Vi leder pt. efter den helt rette profil til at varetage rollen som daglig leder hos Slotsisen i Kolding. Caféen, som har en lang historie bag sig, har netop skiftet ejere og drives idag af et erfarent hold med flere andre succesrige koncepter i porteføljen, herunder bl.a. restaurationsvirksomheden Porsborgs og luksusgrillbar-kæden Alabama.

Du bliver en del af en både seriøs, ambitiøs og professional organisation.

Som daglig leder, skal du være klar på at tage ansvar for at lede og motivere vores engagerede medarbejdere. Vores personale er den vigtigste faktor for at kunne skabe den bedste oplevelse for vores gæster.

Du skal give en professionel service og vejledning, og sørge for, at caféen altid fremstår imødekommende, præsentabel og på bedste vis præsenterer produkterne i sortiment.

Vi er en integreret del af Danmarks største producent og leverandør af flødeis, Premier Is hvorfor størstedelen af vores soritment kredser sig omkring is. Men udover is har vi implementeret et bredere udvalg af kager, vafler, økologiske safte og gode varme drikke såsom specialkaffe. I det hele taget vil du opleve en moderne café, hvor vi sammen skal vise havd næste generation af isbutikker kan. 

Udover at servicere og betjene kunderne får du også følgende opgaver:

  • Indkøb af varer og opfyldning af varer
  • Klargøring til åbning om morgenen
  • Ansvarlig for rengøring i caféen
  • Planlægning af ressourcer og prioritering af arbejdsopgaver
  • Oplæring og ledelse af medarbejdere
  • Økonomisk rapportering til ledelsen
  • Udarbejde vagtplaner for servicepersonale, såvel front som back

Din profil og kvalifikationer:

  • Du er dynamisk og inspirerende med høj troværdighed og seriøsitet
  • Du er en energisk og anerkendende leder med stor vilje og engagement
  • Du har en god kommerciel forståelse
  • Du har erfaring fra lignende stilling (butik, café, eller lignende), gerne indenfor fødevarer
  • Du er smilende og har et godt humør der smitter af på dine medmennesker og især på børn.
  • Du har kendskab til egenkontrol og hygiejne
  • Du er nytænkende, idérig og ambitiøs.
  • Stærkt drive og er resultatorienteret
  • Du arbejder proaktivt og kan planlægge egen arbejdsdag
  • Du taler flydende dansk, og begår dig på tysk og engelsk
  • Du har en indbygget ordenssans og lyst til at systematisere din egen butik.

Tiltrædelse: 1. april 2022.
Ansøgningerne behandles løbende.

Vi tilbyder

Mulighed for at få ledelsesansvaret for en driftsenhed i en større paraply, hvor du kan være med til at udvikle ideer og drive caféen samt lede medarbejdere. Du får et yngre, dog stærkt team, i ryggen, samt indflydelse på en lokation med et stort potentiale og et ønske om videre udvikling. Du vil opleve en forandringsvillig organisation, som har et højt ambitionsniveau, med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Ligeledes får du en rolle som du kan vokse i.

Løn
Attraktiv lønpakke, baseret på erfaring og kvalifikationer. Hertil pension og flere performancebaserede bonuser.

Arbejdstider

Der vil være både hverdags- og weekendarbejde. Caféens åbningstider vil være i tidsrummet 12-21 alle ugens dage.

Jobbet er en fuldtidsstilling, dog i udgangspunktet berammet til en begrænset periode fra 01/04 – 01/11. Herefter er hensigten, at du forflyttes til én af vores andre driftsenheder, indtil vi igen åbner Slotsisen.

Lokationen

Slotsisen er en institution i Kolding når det kommer til isbutikker. Beliggende i hyggelige Låsbygade er der et fortsat stort potentiale, men butikken har de seneste par år levet et omtumlet liv. Med nye ejere ved roret, med bevist succes bag sig, vil det lille intime sted gennemgå en stor udvikling i starten af 2022. Med fokus på udvikling af såvel forretningen, indretningen og udtrykket som sortimentet, produkterne og personalet, vil Slotsisen fremstå som et helt nyt sted. Vi er velsignet af et godt og sundt samarbejde med Premier Is, som bakker op omkring udviklingen.

Send os din ansøgning

Udfyld formularen her og send os på den måde din ansøgning.

Kontakt for mere information:

Kontaktperson:

  • Mangeårig mad-entusiast. Uddannet designer. Passioneret forretnings- og konceptudvikler. Ærekær, detaljemand og æstetiker til fingerspidserne. Nørder smag i alle afskygninger, elsker surdejsbagning og konceptudvikling både indenfor mad, oplevelser og fysiske rammer.


    Bjarne Christensen
    Forretningsudvikler
    FOODFORWARD