Deltid

Servicepersonale hos hos Café VILD (deltid)

Ansøg inden: 30/04/2022

Café VILD, Lustrupvej 4, 6760 Ribe

Åbne stillinger: 4

Minimum erfaring: 1 år (Foretrækkes), som/fra lignende stilling


Hos Café VILD søger vi en række udadvendte og servicemindede unge mennesker til et sjovt sæsonjob. Caféen ligger som en integreret del af den meget populære turistattraktion, Ribe Vikingecenter og er idag drevet af holdet der ligeså er afsender på Porsborgs (porsborgs.dk).

Hos VILD sælger vi mad og drikke til gæster som besøger attraktionen, men også skoleklasser og mange andre typer af besøgende. 

Vores hold af Servicemedarbejdere går på tværs, hvorfor dine arbejdsopgaver vil omfatte alt fra klassisk gæstebetjening ved kassen, tage af borde, og opfyldning af varer, til rengøring og anretning af mad sammen med køkkenpersonalet.

Ansvarsområder:
Som en del af vores Serviceteam er din primære opgave, sammen med de overordnede ansatte, at skabe gode oplevelser for gæsterne når de besøger caféen. Du skal give en professionel service og vejledning samt sørge for, at caféen altid fremstår imødekommende, præsentabel og på bedste vis viser produkterne i sortiment.

Udover at servicere og betjene kunderne får du også følgende opgaver:

  • Klargøring af caféen samt udearealet
  • Sørge for rengøring af caféen
  • Lukke caféen så den er klar til åbning næste dag

Din profil og kvalifikationer:

  • Meget gerne erfaring med kunde- og gæstebetjening, evt. fra kiosk, butik eller lignende
  • Fyldt 15 år og har afsluttet 9. klasse
  • Smilende, og sætter en ære i at yde god service
  • Fleksibel og god til at hjælpe til hvis der mangler folk
  • Du er smilende og har et godt humør der smitter af på dine medmennesker og især på børn
  • God arbejdsmoral, energisk og løsningsorienteret
  • Du sætter selv ind på praktiske opgaver ved stille perioder
  • Du taler flydende dansk, og begår dig på tysk og engelsk

Tiltrædelse: Medio april og start juni. Ansøgningerne behandles løbende.

Vi tilbyder

Mulighed for at få grundig erfaring indenfor salg og service. På samme tid bliver du en del af et tæt hold, som skal løse en sjov opgave henover sommersæsonen. Alt i alt et perfekt job til dig som har lang skoleferie, eller dig som pt. holder sabbatår.

Arbejdstider

Der vil være både hverdags- og weekendarbejde. Caféens åbningstider vil være i tidsrummet 10-17 alle ugens dage.

Jobbet er en timebaseret stilling, og i udgangspunktet berammet til en begrænset periode henover sommersæsonen. Herefter kan der være mulighed for, at blive forflyttet til én af vores andre driftsenheder.

Lokationen

Café VILD startede 2021 og gennemgår fortsat en positiv udvikling hvor der fortsat er fokus på udvikling af såvel forretningen som produkterne. Vi er velsignet af et godt samarbejde med, og fantastisk opbakning fra, den daglige ledelse hos Ribe Vikingecenter.

Caféen råder, udover arealet indendørs med plads til cirka 60 gæster, også over to forskellige arealer udendørs i det grønne. Faciliteterne er i top og området er både smukt og hyggeligt.

Send os din ansøgning

Udfyld formularen her og send os på den måde din ansøgning.

Kontakt for mere information:

Kontaktperson:

  • Dorthe er med sin enorme erfaring én af de centrale figurer hos Porsborgs. Du møder hende til tider både på gulvet i færd med at skabe gode gæsteoplevelser og som personen med det store overblik ved selskaber, catering og større grupper. Dorthe besidder idag det primære driftsansvar i det daglige for Porsborgs og underliggende aktiviteter.


    Dorthe Oksen
    F&B Manager
    Porsborgs